14. mar. 2018
Af Helle Skram de Fries

Preben Kristensen satser på en stille 65-års fødselsdag

Preben kristensen
Preben kristensen
Foto: Birger Storm
Onsdag den 14. marts fylder skuespiller Preben Kristensen 65 år. Jobbet på teatret skal passes, så fejringen må vente.

Den populære og flittige skuespiller Preben Kristensen spiller i øjeblikket sin 40-års jubilæumsforestilling, ”Suffløren”, på Folketeatret.

Det gør han også i dag - onsdag den 14. marts - hvor han fylder 65 år.

Ingen planer

- Vi har ikke planlagt at holde noget, men måske drikker vi et glas vin, efter at Preben har spillet, fortæller Preben Kristensens mand, Søren Hedegaard, og tilføjer:

- Vi havde talt om at holde noget, hvor vi kunne slå det sammen med Prebens jubilæum, men nu venter vi, til vejret bliver mildere – så holder vi måske noget.

Søren Hedegaard og Preben Kristensen indgik registreret partnerskab i 2005.

https://imgix.billedbladet.dk/20180215_bst_w5a7950.jpg
Foto: Birger Storm

Preben Kristensen har for nylig fejret sit 40-års skuespillerjubilæum, der blev markeret den 3. marts på Folketeatret.

Preben Kristensen er uddannet i 1978 fra Aarhus Teater, og allerede i 1979 dannede han, Thomas Eje og Anders Bircow ”Linie 3”.

Preben Kristensen har desuden brugt sit store talent på både film og teater.

Frem til og med mandag den 26. marts kan han opleves i den stærkt anmelderroste ”Suffløren” på Folketeatret, hvor han er ene mand på scenen i den 1 time og 20 minutter lange monolog.

Læs mere om: