Robert Hansen: Min nye hjerteklap banker for min søn

Robert Hansen

Robert Hansen

Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Den populære skuespiller Robert Hansen fik i april en ny hjerteklap, og den slår fint og mest for hans treårige søn, Herman.

Den 36-årige skuespiller Robert Hansen måtte i foråret udgå af forestillingen "Dirty Dancing - The Musical" efter en otte timer lang operation for en flænge i halspulsåren.

Han fik samtidig en ny hjerteklap, der nu banker taktfast bag brystbenet.

Og spørger man, hvem hjertet med den nye klap banker mest for, kommer svaret prompte:

- Min søn Herman, der er blevet tre år. Det går rigtig fint med ham, og det er dejligt, at jeg igen kan være sammen med ham, fortæller Robert Hansen til BILLED-BLADET.

LÆS MERE: Robert Hansen kæmper sig tilbage

Robert Hansen savnede Herman

Efter den store operation havde den populære skuespiller stort set ingen kræfter, så han kunne ikke engang løfte sin søn. Det går fint nu, men Robert Hansen går dog stadig til genoptræning.

- Men jeg savnede jo Herman, da jeg ikke rigtig kunne have ham, men det kan jeg nu, og Pernille og jeg har det fint med hinanden. Selvom vi ikke er kærester, kan vi alle tre - Pernille, Herman og jeg - sagtens hygge os sammen. Det er jeg glad for.

Robert Hansen glæder sig også til, han igen skal på scenen, når "Dirty Dancing - The Musical" 18. juli 2016 rykker ind i Operaen.

Og 18. august er der premiere i Glassalen i Tivoli på en hyldestforestilling om Dirch Passer, hvor Robert Hansen spiller flere roller - blandt andre Preben Kaas og Ove Sprogø.

- Det er jo noget, man går til med stor ærefrygt, men jeg glæder mig selvfølgelig meget, fortæller Robert Hansen. 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden