Se de tre der skal spille Sanne Salomonsen i ny musical

Sanne Salomonsen
Det var med sang og musik, da de 3 X Sanne, der skal medvirke i ”Sanne – The Musical” ,blev præsenteret i Tivolis Koncertsal onsdag den 13. marts.
Rock-mama var selv med på scenen ved præsentationen af de tre Sanne’r, der skal spilles af skuespillertalentet Andrea Heick Gadeberg, musicalskuespiller Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen og sangerinden Gry Trampedach.
Sanne Salomonsen sad på et stol på scenen – i cirka10 sekunder, så sprang hun op og greb i tamburin og rockede med.
Sanne så forrygende ud
Hele Danmarks rock-mama så forrygende godt ud, og lige så forrygende godt lød det, da det tre kvinder gav den gas i numre som ”Kærligheden kalder”, ”Den jeg elsker” m.fl.
- Da jeg blev præsenteret for ideen om en musical, kom det bag på mig. Men jeg blev da også beæret. Og det har været rigtig dejligt at møde pigerne, fortalte Sanne Salomonsen.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan
Kæmpe fan af Sanne
20-årige Andrea Heick Gadeberg, der skal spille den unge Sanne Salomonsen, er datter af skuespiller Trine Gadeberg.
- Jeg er kæmpefan af Sanne, og det er en stor ære at skulle spille hende. Og ja, min mor er stolt, hun kimer mig ned hele tiden.
Meget beæret
30-årige Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen, der spiller den ”midterste” Sanne, har tidligere medvirket i blandt andet Seebach-musicalen.
- Jeg er meget beæret over at skulle synge Sannes sange og være hende, og jeg glæder mig meget. Et af mine yndlingsnumre er ”Efter festen” – der er en god stemning.
Sanne er ren kærlighed
40-årige Gry Trampedach, der spiller den ældre Sanne, er professionel sanger og vandt i 1995 talentkonkurrencen. ”Stjerneskud” på TV3 med en sang af Sanne Salomonsen.
- Jeg har en lang liste af yndlingsnumre med Sanne, og det er skønt hun er her i dag. Sanne er ren kærlighed.
”Sanne – The Musical” får premiere den 19. september 2019 i Tivolis Koncertsal.

Seneste nyt

Carl Gustaf sender varm hilsen til Joe Biden

Sød optakt til håndbolddrama: Stine Bjerre ...

Carl Philip talte til Sverige: Det føles vigtigere ...

Charlene før ny faderskabssag: Her er sandheden om ...

Alle detaljerne: Det bar Jill Biden og Kamala Harris ...
