25. apr. 2017
Af Lene Skriver Bak

Silas Holst fejrer nominering med gæster og champagne

Silas Holst.
Silas Holst.
Foto: Birger Storm
Musicalstjernen Silas Holst er med egne ord ”så meget på toppen” over at være blevet nomineret til en Reumert, og det skal fejres med champagne.

Midt i et produktionsmøde på DR, hvor Silas Holst laver radioprogrammet ”The Sound of Musical”, fik den populære musicalstjerne en meget glædelig melding fra sin manager: Silas Holst er nomineret til en Reumert i kategorien Årets danser.

- Så råbte jeg et lillebitte hurra inde i min krop, fortæller Silas Holst og forklarer videre:

- Vi havde faktisk snakket lidt om det i går. Tænk, hvis man kunne få lov til det – og så fik man lov til det. Det er da vildt.

Ja, tillykke. Hvor er det sejt.

- Det er kraftedeme sejt! Jeg er meget, meget på toppen over det. Det føles som at komme i det gode selskab.

Silas Holst klar til fejring

Når arbejdsdagen er slut, er Silas Holst klar til at fejre nomineringen.

- Du kan tro, det skal fejres. Der skal nogle venner over til mad og champagne. Sådan må en tirsdag godt ende, når man er blevet nomineret, siger Silas Holst og fortsætter:

- Det føles som en anerkendelse, og jeg er også på toppen over, at musicalgenren er så velrepræsenteret i nomineringerne. Det er rigtig rart, at genren får lov at være med og sætte sit præg.

Læs mere om: