Slut med TAM TAM i Tivoli

Tivoli TAM TAM-holdet fra 2016: Niels Olsen, Sofie Stougaard,  Mads Knarreborg, Bodil Jørgensen og Henrik Kofoed .

Tivoli TAM TAM-holdet fra 2016: Niels Olsen, Sofie Stougaard,  Mads Knarreborg, Bodil Jørgensen og Henrik Kofoed .

Niels Olsen og Joy Maria Frederiksen skal ikke længer stå i spidsen for Glassalens sommerrevy. Tivoli og Jesper Winge Leisner har droppet at lave "Tivoli TAM TAM".

Tirsdag, 17. januar 2017 - af Casper Nielsen

I tre somre i træk har Niels Olsen og Joy Maria Frederiksen stået i spidsen for "Tivoli TAM TAM". Han som hovednavn på plakaten, hun som instruktør af revyen i Glassalen i Tivoli i København.

Spar op til 41% med BILLED-BLADET i julegaveKlik her og læs hvordan!

Spar op til 41% med BILLED-BLADET i julegave
Klik her og læs hvordan!

Men bagmanden Jesper Winge Leisner og hans One & Only Company har af forskellige årsager og i gensidig enighed med Tivoli valgt at droppe revyen til sommer. 

Lidt ærgerlig over at stoppe

- Jeg har vidst det længe, men umiddelbart var jeg da ked af det. Det har altid været en gammel drøm at genoplive revyen i Tivoli, og jeg synes også, vi lykkedes med at gøre tingene lidt anderledes end de andre revyer. Men det er der lidt delte meninger om, så det er da rigtig ærgerligt, at vi ikke får lov at fortsætte, siger Joy Maria Frederiksen til BILLED-BLADET.

LÆS MERE: Inger Støjberg om at blive parodieret i Tivoli TAM TAM: - Det er en ære

Der kommer ikke umiddelbart en anden revy i Glassalen. Men alle er ærgerlige over, at det ikke lykkedes at få en revytradition op at stå, der var økonomisk rentabel i den gamle have.

Helt revyfri sommer får den tidligere "Tivoli TAM TAM"-instruktør dog ikke.

- Jeg skal producere "Revyernes Revy" og tage rundt og se alle de andre revyer i sommeren løb, fortæller Joy Maria, der ligesom Niels Olsen har nydt at arbejde i Tivolis Glassal i de tre sæsoner, "TAM TAM" fik lov at køre.

Niels Olsen og Joy Maria Frederiksen klar med "De 39 trin"

Der er da heller ingen ”hard feelings”. Tværtimod er ægteparret Olsen i disse dage i fuld gang med den næste store satsning i Glassalen. De har kastet sig over "De 39 trin".

SE VIDEOEN: Bodil Jørgensen om Tivolis nye forlystelse: - Det er for vildt!

I dag var der kaldt til læseprøve på stykket – en hæsblæsende Hitchcock-komedie, hvor Niels Olsen, Thomas Mørk, Kristine Yde og Mads Knarreborg tilsammen skal spille 130 roller på 100 minutter.

"De 39 trin" instrueres af Joy Maria Frederiksen og får premiere den 9. februar i Glassalen, hvor den spiller til 12. marts.

Herunder ses Niels Olsen og Thomas Mørk under prøven på "De 39 trin":

Foto: Birger Storm