4. aug. 2016
Af Casper Nielsen

Søren Østergaard: Dronningen er vild med baglænsmanden

Søren Østergaard
Søren Østergaard.
Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET
Søren Østergaard kunne tirsdag aften vise et stort københavnsk publikum sin nye komiske figur, ”Manden, der går baglæns” i Zirkus Nemo. Ham har Dronning Margrethe også har rost Østergaard for, da hun så forestillingen med prins Henrik.

Søren Østergaard havde 2. august københaverpremiere på Zirkus Nemo, der nu har slået teltet op på Charlottenlund Fort, og det var en velbesøgt forestilling.

SE BILLEDERNE: Prins Henrik og dronning Margrethe i Zirkus Nemo

Zirkus-direktøren har i år udvidet sit skrupskøre univers. Han spiller foruden de klassiske roller som ”Bager-Jørgen” og ”Smadremanden” også en ny figur: "Manden, der går baglæns".

Smadremanden sviner alle gæster til

- Nu skal man jo ikke prale, men jeg tror nok, dronningen synes, de var sjove alle sammen, men hun fremhævede altså Baglænsmanden og Målermanden, sagde Søren Østergaard, der havde regentparret i teltet, da han spillede i Aarhus.

Som "Smadremanden" sviner Søren Østergaard alle gæster til, og det gjorde han også, da regentparret var i teltet.

LÆS MERE: Overraskende bordherrer: Dronning Margrethe skal have Søren Østergaard til bords

- Prins Henrik grinte da også, da jeg kommenterede den grønne jakke, han havde på. Jeg kan ikke huske, hvad jeg sagde, for jeg improviserer jo, men jeg måtte da ikke undskylde det bagefter. De grinte bare, siger Søren Østergaard.

På Charlottenlund Fort rullede latteren også, da Zirkus-direktøren og co. rullede sig ud for aftenens indbudte publikum.

Læs mere om: