20. dec. 2015
Af af Helle Skram de Fries

Sonja Oppenhagen: Jeg har mistet min mor

Sonja Oppenhagen.
Sonja Oppenhagen.
Foto: All Over/BILLED-BLADET
Samme dag som Sonja Oppenhagen mistede sin mor, blev hun spurgt, om hun kunne overtage en rolle for Ghita Nørby.
På Folketeatret spiller Sonja Oppenhagen til og med 3. januar 2016 rollen som Herta i Gustav Wieds vidunderlige klassiker "Skærmydsler".
Malene Schwartz spiller den anden store rolle som Clara, der – blandt mange andre ting – er uenig med Herta om, hvilken farve månen har. Oprindelig var det Ghita Nørby, der skulle spille rollen som Hertha, men da Ghita Nørby sprang fra, blev rollen tilbudt Sonja Oppenhagen. LÆS MERE: Ghita Nørby må trække sig fra forestilling

Sonja Oppenhagen får ros for sin rolle

- Det var lidt voldsomt at springe til med så kort varsel. Jeg er samtidig instruktør på Nøddebo Præstegård (der til og med 23. december spiller på store scene i Folketeatret, red.). Og den dag de ringede og spurgte, om jeg ville have rollen som Hertha, havde jeg mistet min mor (Dagmar Kragh, red.), så det var voldsomt.
Men på trods af tabet af sin mor, og den korte tid til at sætte sig ind i rollen, sagde 67-årige Sonja Oppenhagen ja tak. Heldigvis, for hun gør det aldeles fremragende og har fået mange fine anmelderroser for sin version af Hertha.

Læs mere om: