16. nov. 2017
Af Laura Dalgård Hansen

TILLYKKE: Fit og flot Vicki Berlin fylder 40

Vicki Berlin
Foto: Lars H. Laursen
Vicki Berlin har imponeret på revyscener landet over, og det er også her, hun skal tilbringe sin 40-års fødselsdag. Vel at mærke i en toptrimmet udgave.

Skuespilleren Vicki Berlin med det store, komiske talent fylder i dag 40 år. Og efter måneder med hård træning og stram diæt er det i en særdeles slank udgave, hun kan fejre dagen.

For fire måneder siden tog Vicki Berlin beslutningen om, at de overflødige kilo skulle væk. Det er i den grad lykkedes for den skønne skuespiller, og hun har tilmed nået sit mål til tiden.

Vicki Berlin har smidt 12 kilo

- Jeg er faktisk også kommet lidt under, og jeg har ikke taget på igen som frygtet, fortæller Vicki Berlin til BILLED-BLADET.

Skuespilleren, som har tabt 12 kilo, er for tiden i Nordjylland, hvor hun spiller med i Aalborg Vinterrevy. Og nu hvor det ønskede vægttab er opnået, tillader hun igen sig selv at leve lidt godt.

- Nu giver jeg mig selv lov til at drikke øl og spise chokolade. Det gjorde jeg ikke før, fortæller hun.

Fødselsdag på revyscenen

Der sniger sig formentlig også en øl eller to ned, når hun i aften skal fejre sin fødselsdag på scenen med premieren på Aalborg Vinterrevy.

Vicki Berlin fejrede den runde dag lidt med familien, inden hun tog til Aalborg, men ellers er der ikke planlagt nogen fejring.

- Der er premierefest, og så kan jeg jo lege i mit stille sind, at det også lidt er en fest for mig, siger den skønne skuespiller.

Føler sig ikke som 40-årig

Helt uden familien bliver den runde dag dog ikke. Manden gennem otte år, Nikolaj Tarp, kommer for at se premieren.

- Jeg kan ikke forstå, jeg fylder 40. Jeg føler mig ikke som 40, men jeg har ikke krise. Det vil være meget at bruge kræfter på noget, som man alligevel ikke kan ændre, forklarer Vicki Berlin.

BILLED-BLADET ønsker stort tillykke med den runde dag.

Vicki Berlin og Nikolaj Tarp
Vicki Berlin og Nikolaj Tarp
Foto: Birger Storm

Vicki Berlin kan med god grund smile over sit flotte vægttab, som også har smittet af på manden, Nikolaj Tarp, der har smidt 15 kilo.

Læs mere om: