11. dec. 2016
Af John Lautrup

TILLYKKE: Laus Høybye fylder 38 år

Laus Høybye
Laus Høybye
Foto: Krestine Havemann
Laus Høybye var først barnestjerne og siden musikstuderende, inden han blev skuespiller for alvor.

Laus Høybye har efterhånden mange og succesrige år på bagen, siden han som dreng slog igennem i "Krumme"-filmene. Når han i dag fejrer sin 38-års fødselsdag, sker det som hovedrolleindehaver i musicalhittet "Jordens Søjler" på Østre Gasværk Teater.

Fra musik til skuespil

Det var ellers ikke skuespillet, der lå lige for, da Laus Høybye havde overstået idol-årene som Krumme tilbage i begyndelsen af 90'erne. Faderen er komponist og moderen musiklærer, og han var selv på vej i samme retning efter gymnasiet. Han begyndte at læse musikvidenskab på Københavns Universitet, men bøjet over bøgerne og al teorien savnede han noget mere krop i sin uddannelse. Han fik igen lyst til skuespilleriet og blev optaget på elevskolen ved Odense Teater, hvorfra han blev færdig i 2005.

Siden har han medvirket i adskillige film og flere TV-serier, blandt andet "Lykke", "Album", "Ditte & Louise" samt julekalenderen "Pagten".

Stort tillykke til Laus Høybye.

LÆS MERE: "Krummerne" fylder 25 år

Læs mere om: