TILLYKKE: Rasmus Botoft vinterbader på sin 45-års fødselsdag

Rasmus Botoft.

Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET

Skuespilleren Rasmus Botoft, kendt fra bl.a. satireserien "Rytteriet", kickstarter dagen med det kolde gys, når han fejrer sin 45-års fødselsdag.

Torsdag, 5. januar 2017 - af Lisbeth Grube

En skuespiller, der både kan få folk til at flække af grin og servere stof til eftertanke, har fødselsdag. Rasmus Botoft fylder 45 år, og han har en herlig dag i vente:

- Jeg skal holde fri hele dagen i dag og gå en lang tur med min skønne hustru og hoppe i havet ved Amager Strand, fortæller Rasmus Botoft til BILLED-BLADET.

Få BILLED-BLADET leveret - hele sommeren
Klik her og se vores fine sommertilbud!

-  I eftermiddag skal jeg på kunstudstilling og i aften ud at spise med min familie. Og der er blå himmel i dag, pointerer dagens glade fødselar, som er gift med skuespillerkollegaen Lisbeth Wulff.

Rasmus har succes med Rytteriet

Rasmus blev uddannet skuespiller fra Aarhus Teater i 1999 og var en del af ensemblet på Det Kongelige Teater i seks år. Senere fik han sit folkelige gennembrud med kollegaen Martin Buch i Rytteriet, som i årevis har redet på en bølge af succes.

Hvad, der begyndte som radioudsendelser, voksede sig til kult-programmer på DR2 og blev senere til liveshows på Bellevue Teatret.

Rasmus Botoft fra "Arvingerne": Derfor blev min rolle ikke så stor

Så sent som i december bød "Rytteriet" på julesatire med sit sprudlende persongalleri i en adventskalender på DR2. En kalender, som også Rasmus Botofts hustru i øvrigt også leverede materiale til.

Rasmus og Lisbeth har et særligt humorfællesskab og har kendt hinanden siden 1995, hvor de begge gik på Teaterskolen i Aarhus. Parret blev gift i 2010 og har sammen sønnen Wili på ti år. 

BILLED-BLADET ønsker stort tillykke med fødselsdagen!

LÆS OGSÅ: Rasmus Botoft: Jeg er stolt af min kone