17. jun. 2018
Af Juliane Olsen

Ulf Pilgaard: Jeg kunne ikke forlade Gitte

Ulf Pilgaard
Ulf Pilgaard
Foto: Lars H. Laursen
Skuespilleren Ulf Pilgaard mistede sin hustru, Gitte, i slutningen af 2016, og i et nyt dokumentarprogram fortæller han om sorgen over hendes død.

Det var med stor sorg, at den 77-årige Ulf Pilgaard i november 2016 sagde endeligt farvel til sin hustru, Gitte, som han havde været gift med i 46 år.

Hun var ramt af demenssygdommen Huntingtons Chorea og havde et ni år langt sygdomsforløb, hvor Ulf Pilgaard passede hende.

I dokumentarprogrammet ”Ulf Pilgaard – Fra top til tå”, der blev sendt den 2. juni på DRK, fortæller skuespilleren om hustruens sygdomsforløb og død.

Gitte Pilgaard blev ikke dement

- Jeg kunne slet ikke få mig til at forlade Gitte i den situation, siger Ulf Pilgaard.

Han understreger, at hustruen bevarede sit jeg til det sidste, og at hun til al held ikke blev dement, og derfor var det ikke en fremmed, han sagde farvel til.

Ulf Pilgaard mødte i sin tid Gitte på ABC-teatret, hvor hun optrådte som Lommer-pige, og i det nye dokumentarprogram fortæller han, at hun kom til at betyde meget for ham.

Hustruen havde en enestående personlighed

Sammen fik ægteparret sønnerne Christian og Mikkel og altså også et langt ægteskab, og det er meget naturligt, at Ulf som enkemand savner sin Gitte meget.

Ikke mindst fordi hun, som Ulf Pilgaard beskriver det, havde en enestående personlighed, og siden hendes død har revyskuespilleren blandt andet manglet hende at øve tekster med.

Lige nu er Ulf Pilgaard aktuel i ”Cirkusrevyen”, der havde premiere den 17. maj, hvor han underholder danskerne med satire om årets begivenheder.

Læs mere om: