
Vidste du det? Bodil Jørgensens niece med i reality-tv

Bodil Jørgensen, 64, er ikke synderligt vild med reality-tv.
Det slår hun fast over for SE og HØR.
Noget reality ser hun dog, men det er nok mest fordi, hun føler, at hun bør - der er nemlig et familiemedlem med.
Bodil Jørgensen har set ”Døm vores forhold”, hvor niecen Miri-Ann medvirker.


"Det gør du ikke igen"
Miri-Ann Beuschel vakte opsigt i programmet, da hun udtalte, at hun ikke gad være sammen med en pornotaber.
Og nu håber Bodil, at hun ikke kommer til at se sin søsters datter i mere reality.
- Sådan et mosterligt råd vil jeg sige: "Det gør du ikke igen", siger Bodil Jørgensen med et grin til SE og HØR.
Vi kommer dog til at se Miri-Ann igen - hun har nemlig afsløret, at hun skal medvirke i en julekalender, der vises i 2026.
Miri-Ann endte desuden med ikke at være sammen med Carlos, som hun medvirkede i "Døm vores forhold" sammen med.
