6. jan. 2023
Af Luise Marie Bekker

Vidste du det om Korsbæk på Bakken?

Korsbæk på Bakken
Korsbæk på Bakken.
Foto: Morten Meinecke
Det er muligt at spise på Postgaarden af specialproduceret Korsbæk-stel og andre sjove facts på Korsbæk på Bakken.

Siden 2015 har "Matador"-fans kunnet få sig en oplevelse ud over det sædvanlige.

Der åbnede Korsbæk på Bakken med genskabelser af bygninger og lokaler fra serien, og skuespillere spiller de elskede karakterer fra serien i den lille by.

Vidste du at …?

  • Projektet har kostet omkring 100 mio. kr.
  • Lise Nørgaard og DR godkendte projektet.
  • Hele byen er opført henover vinteren 2014/2015, da det er ulovligt at bygge i sæsonen. Store dele er derfor præfabrikerede elementer for at effektivisere opførslen.
  • Det var umuligt at skaffe kongeligt porcelæn nok til at drive restauranten i Postgaarden, og man valgte i stedet at producere sit eget stel.
  • Per Pallesen genindtog sin rolle som tjeneren Boldt på jernbanerestauranten, da Korsbæk på Bakken åbnede 30. april 2015. Det gjorde han desuden også, da han fyldte 80 år.
  • Lise Nørgaard syntes godt om projektet: – Jeg synes det er en skæg idé, udtalte hun til BT. Hun har været der i adskillige sammenhænge. Blandt andet, da hun fyldte 101.
  • Man kan komme på en guidet rundvisning gennem "Matadors" hjemby. Her får man adgang til de berømte stuer hos Bankdirektør Varnæs, Lauras Køkken og Katrines Gaard, som ellers er lukkede for adgang. Man kommer også på besøg i Skjerns Magasin, mens man får fortalt anekdoter fra tv-serien og fra Korsbæk by. Rundvisninger tilbydes kun i forbindelse med spisning i Korsbæk.
Per Pallesen gav den som Boldt til sin 80-års fødselsdag.
Per Pallesen gav den som Boldt til sin 80-års fødselsdag.
Foto: Birger Storm
Lise Nørgaard.
Lise Nørgaard.
Foto: Birger Storm

Læs mere om: