23. jan. 2022
Af Sofie Nymand

Thomas Skov og Emilie Bruhn afslører: Nu har den lille fået sit navn

Thomas Skov og Emilie Bruhn 
Thomas Skov og Emilie Bruhn
Foto: Hanne Juul
Thomas Skov og hustruen Emilie har fundet et navn til deres nyfødte dreng, som kom til verden i december.

Thomas Skov og Emilie Bruhn blev forældre til deres tredje barn den 30. december.

Nu afslører de, at det lille nye familiemedlem har fået navnet Aksel.

Familie på fem

Det deler Emilie Bruhn i et opslag Instagram, som BILLED-BLADET at fået lov til at dele.

Her fortæller hun også om, hvor glade parrets to ældste børn er for lillebror:

- Herhjemme er Aksel faldet lige ned i en gryde af kærlighed til ham. Alle skiftes om at få plads til at kysse og nusse på ham. Otto har dog allerede meldt ud at ‘han leger først med ham når han kan tale’ - og det er jo på sin måde fair nok.

Udover Aksel har parret børnene Ellen, 5 år, og Otto på 2.

Tidligere barnepige i kongehuset

35-årige Thomas Skov blev kendt som praktikant i "Det nye talkshow" tilbage i 2009, og siden har han gjort karriere som TV- og radiovært, foredragsholder og forfatter. I dag er han underholdningschef hos Podimo.

Emilie Bruhn er producent i DR, hvor hun har arbejdet i en årrække.

Tidligere har hun arbejdet i kongehuset som personlig assistent for kronprinsesse Mary og barnepige for kronprinsparrets fire børn.

Ifølge Danmarks Statistik ligger navnet Aksel på en 12. plads over de mest populære drengenavne til nyfødte.

Læs mere om: