TILLYKKE: Lars Larsen fylder 70 år

Lars Larsen
Foto: Lars Horn
Næste år er det 40 år siden, at Lars Larsen åbnede sin første Jysk-butik i Aarhus. Indtil nu er det blevet til 2.600 butikker med dyner og puder i 50 lande, og den årlige omsætning har passeret 20 milliarder kroner.
Ikke salt til et æg
- Jeg ejede ikke ”salt til et æg”, har Lars Larsen fortalt om den spæde begyndelse på hans koncern.
I det hele taget begyndte livet hårdt for den lille Lars Larsen. Han blev født på en gård ved Arnborg mellem Herning og Brande. Få måneder før han kom til verden, døde hans far, og Lars Larsen blev opkaldt efter ham. Moren Signe stod alene tilbage med fire små børn, og Lars Larsen lærte hurtigt at klare sig selv.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan
Lars Larsen var gardinmontør, inden han fik idéen til kæden af lavprisbutikker. Selv om han knoklede nærmest i døgndrift, blev der dog tid til at stifte familie. For snart 47 år siden blev han gift med Kris, og de fik børnene Jacob og Mette, og siden er de fire børnebørn Christian og Christine samt Søren og Line kommet til.
Jeg tænker mere over livet
- Jeg tænker mere over livet, har Lars Larsen sagt til BILLED-BLADET om sin 70-års fødselsdag og tilføjede:
- Jeg er taknemlig for, at jeg ikke haft nogen alvorlig sygdom gennem 70 år. Så jeg holder gerne 10-20 år mere.
Selve fødselsdagen er allerede fejret med familie og venner ved en privat fest i Himmerland Golf & Spa Resort, som Lars Larsen også ejer.
Seneste nyt

Dennis Ritter om tiden efter Chris Ankers død: ...

Sødt øjeblik: Prinsesse Isabella sørgede for at ...

Kronprins Frederik deler billede fra tour-bilen: Sender ...

Vejrvært Sara Maria Franch-Mærkedahl: Her er hendes ...

Prins Gustav og prinsesse Carina: Det her er en ...

Christian Degn om at blive far: Det er en eksplosion ...
Udvalgt til dig
Fra forsiden