14. aug. 2017
Af Juliane Olsen

Birgitte Hjort Sørensen fejrer Tivoli

Birgitte Hjort Sørensen
Birgitte Hjort Sørensen
Foto: Krestine Havemann
Skuespilleren Birgitte Hjort Sørensen kaster sig over nye udfordringer i Tivoli som et led i havens 175-års jubilæum.

Den 35-årige skuespiller Birgitte Hjort Sørensen er en del af programmet, når Tivoli til næste år fejrer 175-års jubilæum.

Hun skal nemlig medvirken i en af havens helt store satsninger i 2018, fremgår det af en pressemeddelelse.

- Jeg glæder mig helt vildt meget til at stå på de skrå brædder i Danmark igen, siger Birgitte Hjort Sørensen.

Tivoli var magisk i barndommen

Skuespilleren skal både synge og danse i forestillingen, og så får hun med egne ord fornøjelse af at samarbejde med kolleger, hun ser op til.

Birgitte Hjort Sørensen husker, at turen i Tivoli med familien, da hun var barn, var magisk, og den fornemmelse får hun stadig som voksen.

Birgitte Hjort Sørensen gør karriere

Hvilken forestilling skuespilleren skal optræde i, vil blive offentliggjort på et pressemøde i Tivoli den 15. august.

Birgitte Hjort Sørensen har de seneste år gjort sig bemærket internationalt i de amerikanske TV-serier ”Game of Thrones” og ”Vinyl”.

Hun fik sit danske gennembrud med TV-serien ”Borgen” i 2010, og siden da har karrieren altså taget fart.

Læs mere om: