7. maj. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Derfor fik Linse Kessler stress

Linse Kessler
Linse Kessler
Foto: Gregers Overvad
Linse Kessler fortæller nu, hvorfor hun for nogle måneder siden blev ramt af stress.

For et par uger siden fortalte Linse Kessler, at hun havde været hårdt ramt af stress tidligere på året.

Nu fortæller ”Familien fra Bryggen”-stjernen, at årsagen til stressen er dumme, økonomiske beslutninger.

Dyre beslutninger

- Selv om jeg er på kontrakt med hos TV3, så laver jeg ikke millioner. Og jeg har brugt millioner, fortæller hun til Se og Hør.

De seneste år har Linse Kessler truffet mange dyre beslutninger. For eksempel gav det underskud, da hun flyttede til Spanien for at drive bed and breakfast, og det var også dyre lærepenge, da hendes spisested Veganski aldrig nåede at åbne.

Sidste år tog Linse Kessler også en for hurtig beslutning, da hun købte hus i Dragør. Her nåede hun at bo i blot 100 dage, før hun besluttede sig for at sælge, og det blev ligeledes en dyr omgang.

- Jeg skulle det hele på én gang, og jeg var nødt til at tage det stille og roligt. Også økonomisk, for jeg har lavet rigtig mange dumheder. Det går godt i butikkerne, men heller ikke så godt. Så meget parfume bliver der heller ikke solgt hver dag, fortalte Linse Kessler til BILLED-BLADET for et par uger siden.

Hun er i dag blevet bedre til at tænke sig om en ekstra gang, før hun tager en forhastet beslutning.

- Jeg har det rigtig godt nu, men jeg kender mine begrænsninger, lyder det fra Linse.

Læs mere om: