28. dec. 2020
Af Majken Munk

Derfor har 2020 været vildt for Melvin Kakooza

Melvin Kakooza
Melvin Kakooza
Foto: Søren Lamberth
Der er ingen tvivl om, at den kommende "X Factor"-vært Melvin Kakooza har slået sit navn fast i 2020.

De fleste danskere fik for alvor øjenene op for Melvin Kakooza, da han medvirkede i "Stormester".

Siden har han medvirket i "Gæsten og Hesten" på DR2, har sin egen komedieserie "Sunday" og sit helt eget TV 2-program "Helt Sort" med sin mor Carolyn.

Det må siges, at 2020 har været et helt særligt år for den 29-årige komiker og tv-vært.

Et travlt år

For Melvin Kakooza har 2020 været fuld af en masse arbejde på trods af, at året har været præget af coronavirus, der i særligt underholdningsbranchen har besværliggjort en del ting.

- Det har været et ret vildt år. Jeg plejer jo at lave projekter om foråret, som så bliver vist om efteråret. Så jeg har en rimelig god fornemmelse af, at mine efterår de bliver ret vilde, fordi der kører programmerne. Men i år har det jo været en lige linje gennem hele året, fordi der så var coronafitness og alt det andet. Så mit år har været ret vildt egentlig. Det har det da. Og startede jo også ud med at vinde priser i februar, siger han.

Han og mor blev blandt andet hædret med BILLED-BLADETs TV GULD for "Årets Nye TV-program" for "Helt Sort".

Stor beslutning

Det meget travle år har været med til, at den 29-årige har taget en stor beslutning.

- Men det går rigtig godt. Jeg er i mellemtiden flyttet til København, hvilket har givet lidt mere ro og ja, så prøver jeg jo bare at arbejde, når jeg kan, og så også at få slappet lidt af indimellem, siger han.

Nye programmer

Karrieren er i den grad sat i turbo for den gode Melvin Kakooza, der godt kan indrømme, at han ikke har slappet ret meget af i 2020.

Allerede nu er Melvin Kakooza en del af næste års "X Factor", hvor han skal være vært på liveprogrammerne.

Den 28. december 2020 toner han frem på TV 2, hvor han har premiere på en nytårsudgave af hans nye program "Smæk for skillingen".

I det nye år kan seerne se endnu mere til "Smæk for skillingen", der har Melvin Kakoza som vært.

Læs mere om: