2. okt. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

10 år med Den store bagedyst: Husker du alle vinderne?

I år kan man følge den tiende sæson af "Den store bagedyst", men husker du alle de tidligere vindere af kagekonkurrencen?

Det var i 2012, at seerne første gang kunne følge den nervepirrende kagekonkurrence i ”Den store bagedyst”, og siden dengang har danskerne lært om alt fra glaze og mousser till chokoladetemperering og flotte snit.

Nu ruller endnu en sæson over skærmen, og det bliver en jubilæumssæson.

Vildt jubilæum

I år kan ”Den store bagedyst” nemlig fejre 10-års fødselsdag, og det kommer bestemt ikke til at gå ubemærket hen.

Jubilæet vil indgå som et element i nogle af konkurrencerne, ligesom der undervejs i sæsonen også vil dukke en række særligt udvalgte jubilæumsgæster op.

Imponerede dommerne

Siden programmet blev sendt for første gang for ti år siden, har der været mange store øjeblikke.

Nogle gange er det gået helt i kage, mens deltagerne andre gange har slået dommerne helt omkuld. Ikke mindst de ni vindere, som gennem tiden har kunnet tage det flotte trofæ med sig hjem efter finalen.

Men kan du huske alle de ni bagedyst-vindere? Ellers kan man få dem genopfrisket i galleriet herover.

GALLERI: Vinderne af Den store bagedyst

Læs mere om: