Årets Melodi Grand Prix har fået kritik: Seertallene overrasker på flere måder

Lørdag aften blev årets Melodi Grand Prix afviklet, og årets show blev sendt direkte fra Næstved.
Bysbarnet Heino Hansen var vært sammen med Tina Müller, og de to værter måtte træde vande, fordi der var knas med teknikken, og det har fået kritik fra flere kanter.

DR efter Melodi Grand Prix: Vi er virkelig kede af det
Men selv om årets show ikke forløb fejlfrit, kan DR alligevel glæde sig over, at mange danskere fulgte med hjemme foran tv-skærmen.
Faktisk er Melodi Grand Prix 2023 det mest sete program i hele sidste uge.
Ifølge analyseinstituttet Nielsen var der 939.000 danskere, der fulgte med hjemme foran tv-skærmen lørdag aften. Det er markant flere seere, end ugens næstmest sete program havde.
Andenpladsen går til ”X Factor”, som måtte ”nøjes” med 651.000 seere.

Se billederne: Kendte gav den gas på dansegulvet efter Melodi Grand Prix
Selv om det var populært at følge Melodi Grand Prix i weekenden, så har DR også grund til at ærgre sig over, at der trods alt ikke var flere, der så med. Programmet plejer nemlig at have en del flere seere.
Ifølge Nielsen var der 985.000, der så showet i 2022, og ifølge Gallup, som stod for at måle seertal til og med 2021, har der i mange år været over en million seere til Melodi Grand Prix.

Husker du, da Rollo & King storhittede i Melodi Grand Prix? Her er Søren Poppe i dag
Se opgørelsen for seertallene ved de seneste 10 udgaver af Melodi Grand Prix herunder:
2023: 939.000
2022: 985.000
2021: 1.566.000
2020: 1.230.000
2019: 1.324.000

Thomas Evers Poulsen elsker Melodi Grand Prix: Denne sang rører mig mest
2018: 1.393.000
2017: 1.443.000
2016: 1.563.000
2015: 1.672.000
2014: 1.785.000
