10. maj. 2016
Af Juliane Olsen
Aftenshowet får ny vært
Ditte Haue
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
”Aftenshowet” får nyt ansigt, når Ditte Haue fra den 19. maj bliver ny vært for TV-programmet.
Den 30-årige DR-journalist Ditte Haue bliver ny vært for DR’s ”Aftenshowet” og vil starte i jobbet torsdag den 19. maj. Ifølge en pressemeddelelse fra DR erstatter Ditte Haue ikke en anden vært i programmet, der sendes fra mandag til torsdag klokken 19:05. - Ditte Haue har et helt klart værtstalent, som vi glæder os til at se hende folde ud i den kommende tid i både ”Aftenshowet” og ”Sporløs”, siger DR’s kanalchef Henriette Marienlund. LÆS MERE: Ditte Haue bliver ny vært på "Sporløs"
Ditte Haue bidt af suset
Det understreges desuden, at Ditte Haue er blevet valgt, fordi hun er god til at formidle og god til at tale med mennesker. - Samtalerne bliver mere intense, når de ikke kan tages om, og der er en nerve og intensitet, du aldrig vil kunne skabe på en anden måde, siger Ditte Haue selv. Hun havde egentlig ikke regnet med, at hun ville have lyst til at stå foran kameraet, men som praktikant blev hun alligevel bidt af suset, når der blev sendt live.Ditte Haue er vært på "Sporløs"
Ditte Haue har arbejdet i DR igennem de seneste fem år, og i flere år havde hun ansvaret for DR Nyheders dækning af kongehuset. Ud over værtsrollen på ”Aftenshowet” er hun også den kommende vært på ”Sporløs”, som hun har brugt det sidste halve år på. Disse programmer vil blive sendt til efteråret på DR1, og ud over ”Sporløs” har Ditte Haue også været vært for ”Den store skattejagt” og livereporter for ”Aftenshowet”.Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!