22. apr. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Alene i vildmarken: Min far er vores fyrtårn

Emil og Nicklas
Emil og Nicklas
Foto: Martin Høien
Nicklas og Emil fra "Alene i vildmarken" er barndomsvenner, og det er ikke tilfældigt, at de begge er blevet glade for naturen.

I denne sæson af ”Alene i vildmarken” kan man følge de to barndomsvenner Emil og Nicklas.

Det er tydeligt, at de har erfaring med at være i og leve i naturen. Det prøvede de blandt andet, da de gennem halvandet år cyklede jorden rundt og levede som nomader.

Vennernes største inspiration

Nicklas har fået interessen for natur og udeliv fra sin far. Det har Emil også – altså fra Nicklas’ far.

- Havde jeg ikke kendt Nicklas, havde jeg nok ikke været udendørsmenneske overhovedet.

- Det er ingen hemmelighed, at min far er vores fyrtårn. Han er vores største inspiration, og han cyklede selv jorden rundt tilbage i 1992, og han har lært os alt, hvad det angår. Da vi var små, sejlede vi Fyn rundt hvert år, og Emil var med hvert år. Vi er som brødre, og min far ser Emil som sin søn, fortæller Nicklas.

De to venner bor sammen med Nicklas’ far på hans gård på Fyn, når de ikke er ude på eventyr rundt omkring i verden.

Galleri: Alene i vildmarken 2021

Læs mere om: