Annonce
21. dec. 2025
Af Majken Munk

Anders Agger viste Sikringen frem i Indefra-program: Efter premieren vendte de tilbage

Efter premieren på "Indefra med Anders Agger - Sikringen" vendte tv-holdet tilbage
Efter premieren på "Indefra med Anders Agger - Sikringen" vendte tv-holdet tilbage
Foto: Jesper Bonde Dannemand /Søren Ewald Ebbesen/ DR
Annonce
DR havde tidligere på året premiere på ”Indefra med Anders Agger”, hvor tv-værten besøgte Sikringen. Efter premieren vendte kameraholdet tilbage.

Anders Agger har i mere end 10 sæsoner lavet DR-programmet ”Indefra med Anders Agger”.

🎁 BILLED-BLADET i julegave

I februar var der premiere på en ny omgang, hvor Anders Agger og et kamerahold besøgte Sikringen i Slagelse.

Sikringen er en landsdækkende afdeling for de mest behandlings og plejekrævende psykisk syge.

Alle patienter er blevet indlagt der på baggrund af en dom eller et farlighedsdekret fra Justitsministeriet.

Anne Mette Lorentzen, som er journalist og tilrettelægger på programmet, fortæller til DR, at holdet faktisk vendte tilbage til Sikringen efter premieren.

For i september fik de igen adgang til det topsikrede sted. Formålet var at vise patienterne et afsnit af ”Indefra med Anders Agger”.

Annonce

- Man kunne virkelig mærke på dem, at de følte sig set og hørt. Det var meget rørende og rart, at mange af de medarbejdere, som var skeptiske over for programmet, blev glade for, at vi kom igen og syntes, det havde været en god oplevelse, fortæller Anne Mette Lorentzen.

”Indefra med Anders Agger – Sikringen” har vundet flere priser heriblandt ”Bedste undersøgende dokumentar” ved Cannes Corporate Media & TV Awards.

Annonce

Programmet blev en kæmpe succes, det er til dato den mest sete serie på DRTV nogensinde målt over 30 dage.

- Vores mål var ikke at lave noget, som alene på grund den adgang, vi fik, var underholdende at se. Det var heller ikke at lave tv, som slog alle mulige seerrekorder, men at vise et stykke af Danmark, som man ikke har set før, for at gøre folk klogere på, at et sted som ”Sikringen” faktisk findes, fortæller Anne Mette Lorentzen.

Mere om: