1. nov. 2018
Af Lisbeth Grube

Anne Glad overrasket som vært på nyt TV-program

Anne Glad.
Anne Glad.
Foto: Lars H. Laursen
Livsstilseksperten Anne Glad og mentalisten Jan Hellesøe er værter på det nye DR-program "Manipulator".

Vi kender Anne Glad som sprudlende og knivskarp livsstilsekspert, der besøger boligejere i "Kender du typen?" hver mandag. Men nu dukker hun også op på DR1 om torsdagen.

46-årige Anne Glad er nemlig vært på den helt nye programserie "Manipulator" sammen med mentalist Jan Hellesøe. Ideen med programmet er at gøre os klogere på, hvordan vi mennesker bliver manipuleret i hverdagen.

For Anne Glad har det været en øjenåbner at zoome ind på den menneskelige adfærd.

- Jeg havde aldrig før set flokdyrsmentalitet udfoldet i fysisk form. Det var ret morsomt for mig at opleve i en lufthavn - dér er det virkelig tydeligt, at vi også bare er dyr. Aftenens program handler om løgn, og den største overraskelse i det program var faktisk Jans del. Han skal lytte sig frem til en løgner. Og hvordan han gør det - det kan jeg simpelthen ikke gennemskue. Men han er vanvittigt dygtig, fortæller Anne Glad til BILLED-BLADET.

Glad for samarbejdet

Jan Hellesøe er blandt andet kendt fra programserien "Fuckr med dn hjrne".

- Jeg kendte ikke Jan i forvejen og havde lidt sommerfugle i maven over at møde ham, men han er simpelthen så sød, og vores samarbejde er sjovt og hyggeligt, har Anne Glad forklaret.

"Manipulator" er i seks afsnit og har premiere torsdag den 1. november på DR1 kl. 20.30.

https://imgix.billedbladet.dk/dr-0274532ny.jpg
Jan Hellesøe og Anne Glad.
Foto: DR

Læs mere om: