Anne Hjernøe og Anders Agger: Sådan fandt vi hinanden

Anders Agger, Anne Hjernøe

Foto: DR

- Jeg kunne hverken få Brad Pitt eller George Clooney, siger Anne Hjernøe med et glimt i øjet.

Onsdag, 22. august 2018 - af Lisbeth Grube

I DR's ”Anne og Anders i Brexitland” besøger TV-duoen en række dansk-britiske familier i Wales, England, Nordirland og Skotland for at blive klogere på, hvorfor briterne vil forlade EU. TV-optagelserne i april og maj har givet masser af indtryk og oplevelser.

– Med årene er Anders og jeg blevet livsvidner til hinandens liv. Selv om vi selvfølgelig oplever mange ting hver for sig og med vores respektive ægtefæller og børn, er der en stor fælles pulje, vi kun har med hinanden og med vores fantastiske hold, siger Anne Hjernøe og tilføjer:

Mangler min TV-halvdel

– Når vi kommer hjem til henholdsvis Åbyhøj og Ringkøbing, kan der pludselig blive meget stille. På rejserne er vi vant til at stå op om morgenen til et helt kyller af folk, vi kan vende stort og småt med. Så lige når vi kommer hjem, mangler jeg meget min bedre TV-halvdel, indtil hverdagen igen er normal.

13 numre af BILLED-BLADET for 475 kr.
Klik her og se hvor meget du sparer!

Hverken Brad Pitt eller Clooney

TV-duoen blev født, da Anne Hjernøe skulle have en medvært til de allerførste programmer om badehoteller. Som hun spøgefuldt bemærker, kunne hun desværre hverken få Brad Pitt eller George Clooney. 

– Nej, faktisk var Anders den første, jeg foreslog. Når vi har krydset hinanden ved kaffeautomaten i DR, har jeg altid syntes, vi kunne grine ad de samme ting. Og så tænkte jeg, at Anders var dygtig til at lave TV. Det er en god kombination, at man har fælles humor, kan lide hinanden og respekterer den anden fagligt, siger Anne, og Anders Agger nikker.

Få BILLED-BLADET leveret - hele sommeren
Klik her og se vores fine sommertilbud!

Anders Agger: Vi er, som vi er

– Der indløb ret hurtigt en god, instinktiv fornemmelse. Anne og jeg var enige om, at vi var nødt til at være os selv, som vi er uden kamera på. Redaktionen, vores børn og bedre halvdele vil sige, at det, man ser på TV, er nogenlunde, som vi er, forklarer Anders Agger.