Anne og Anders: Nej, vi er ikke kærester

Anne Hjernøe, Anders Agger

Foto: Lars Aarøe

De to TV-værter er tilbage på skærmen - og har en fantastisk kemi sammen. Men kærester er de altså ikke ...

Torsdag, 9. august 2018 - af Lisbeth Grube

Anne og Anders. Navnene er så tæt forbundne som tidligere tiders TV-makkere Gorm og Gregers, og tonen præcis så ligetil i virkeligheden som på skærmen.

TV-duoen Anne Hjernøe og Anders Agger er tilbage på sommer-sendefladen.

 

Dejligt at være af sted igen

– Vi havde en pause sidste år, for jeg kunne mærke en trækvind af at have for meget om ørerne, og Anne havde også rigeligt at se til. Men jeg savnede at lave programmet, så det har været rigtig dejligt at være af sted med Anne igen, siger Anders.

– TV-par er som regel konstruktioner, hvor man ved, at man kan leve sammen i et studie i et par timer. Her går vi op og ned ad hinanden i månedsvis. Hvis det ikke er godt og sjovt, holder det ikke, mener Anders.

Kemien er i top, og makkerparret bliver da også jævnligt spurgt, om de er kærester.

Rygtet på Fanøfærgen

– Det kan ikke siges bedre end min datter Camilles kommentar: ”Åh, folk har da heller ingen fantasi. Bare fordi I er en af hvert køn!” Vi bliver tit spurgt, og en gang imellem svarer vi, at vi er kærester. Bare for at skabe et rygte, smiler Anne listigt og får Anders til at fortælle historien om dengang, de to sad i hans bil på Fanøfærgen på vej til foredrag.

– Bag os går en ældre mand ud af sin bil, banker på ruden, og da jeg ruller ned, får han overkroppen relativt langt ind i bilen og siger: ”Me' og mi' kone, vi sidder lige her omme bagved i æ' bil og har væddet om: Er I egentlig kærester?” Anne svarer ja, vi griner lidt sammen, men da jeg vil vende mig om og uddybe, er manden på vej tilbage i sin bil. Vi kan simpelthen se, han siger til konen: ”Det så'e jeg nok – de er kærester.” Og det har de garanteret fortalt videre til deres venner, smiler Anders.

– Vi er der, hvor vi er bedøvende ligeglade med, hvad folk tror. Det er netop mangel på fantasi, at fordi der er to mennesker, som har det godt og arbejder godt sammen, må de også være kærester, siger Anne.

– Men som du siger: Vi ville have fået pæne børn, indskyder Anders, og Anne ler: – Det har vi heldigvis hver for sig.