16. dec. 2017
Af Lisbeth Grube

Annette Heick: Jul med traditioner

Annette Heick.
Annette Heick.
Foto: Birger Storm
Annette Heick, som er vært på ”DRs store juleshow” lørdag den 16. december, har skabt en særlig juletradition dagen før juleaften.

Annette Heick skruer helt op for julestemningen, når hun sammen med Jacob Riising er vært på ”DRs store juleshow” lørdag aften den 16. december kl. 20.30 på DR1. Traditionen tro synger kunstnere fra hele Norden de største julehits akkompagneret af DRs kor og orkestre.

Personligt fejrer Annette Heick også jul med traditioner - og faktisk begynder julen allerede den 23. december i familien Heick.

Den dag er det blevet en herlig tradition, at Annette overrasker familien med en juletur i hovedstaden. Formålet er at hygge sig, mens man bliver lidt klogere, og turen er så godt som gratis. Heick-truppen har blandt andet været på eventyr på Christianshavn og Christiansborg, så det er spændende, hvad der er på programmet i år!

Juleaften hos Annette

Juleaften står Annette og hendes mand, Jesper Vollmer, for i det svenske, hvor de bor med sønnerne Eliot, 13, og Storm, 8. Familien får besøg af Annettes forældre, Keld og Hilda Heick.

- Mor og far kommer herover, og så står den på Disney, mad, gaver osv., forklarer Annette til BILLED-BLADET.

Læs mere om: