26. maj. 2017
Af af Juliane Olsen

Annette Heick lettet efter pragtpræstation

Annette Heick
Annette Heick
Foto: Birger Storm/BILLED-BLADET
Sangerinden Annette Heick var i front, da teaterkoncerten ”Evita” onsdag aften blev opført i Arena Næstved.

Den 45-årige sangerinde Annette Heick havde påtaget sig noget af en opgave, da hun sagde ja til rollen som den legendariske præsidentfrue Eva Perón.

For forud for den ene opførsel af teaterkoncerten ”Evita” den 24. maj var nemlig kun ganske få ugers intense prøver.

- Jeg er ret lettet. Det har været et vanvittigt forløb, og jeg har øvet mig meget derhjemme, sagde Annette Heick efterfølgende til BILLED-BLADET.

LÆS MERE: Annette Heicks Melodi Grand Prix-dress: Langt fra Birthe Kjærs røde kjole

Heick-familien var stolt

Med som opbakning havde hun ægtemanden Jesper Vollmer, sønnerne Storm og Eliot samt forældrene Keld og Hilda Heick.

Det var da også en stolt familie, der tog imod sangerinden i garderoben efter den veloverståede teaterkoncert.

- Annette spillede fantastisk. Vi er meget stolte, og vi vidste, hun ville gøre det godt, sagde Keld Heick.

Ghita Nørby var begejstret

Også den 82-årige skuespiller Ghita Nørby gæstede Næstved for at præsentere forestillingen, og hun var vildt begejstret over holdets præstation.

- Jeg synes, det var pragtfuldt. Det er en dybt interessant historie, gribende og vidunderlig, sagde skuespillerinden.

Teaterkoncerten er baseret på Andrew Lloyd Webbers musical ”Evita”, der siden er filmatiseret med Madonna i hovedrollen.

LÆS MERE: Annette Heick om barndomsferierne: Hver sommer kørte vi sydpå

Læs mere om: