Camilla Andersen blev hemmeligt gift og arbejder i dag sammen med sin store kærlighed
Camilla Andersen gik stille med dørene, da hun i 2016 giftede sig med sin store kærlighed.
Hun holdt nemlig brylluppet hemmeligt og afslørede først nyheden to år senere, i 2018.
Den tidligere håndboldspiller har nu i syv år været gift med Charlotte Røseler Pedersen.
Parret deler ikke kun bopæl, men er også kollegaer. De arbejder nemlig i samme firma.
51-årige Camilla Andersen er indehaver af rejsebureauet Travel Sense A/S, der hjælper med at arrangere grupperejser til virksomheder.
Og her arbejder hendes hustru også. Charlotte Røseler Pedersen er partner i Travel Sense A/S. Det fremgår af firmaets hjemmeside.
Charlotte har desuden to børn fra et tidligere forhold.
Ægteparret satte i august 2023 deres liebhavervilla i København til salg for hele 45 millioner kr.
Huset er dog ikke solgt endnu. Det fremgår af boligannoncen, der kan ses her.
Udover at have sin egen virksomhed, så kan Camilla Andersen opleves på skærmen som håndboldekspert på DR.