Claus Jacobsen: Dét skal der ske med min aske
Claus Jacobsen er netop fyldt 80 år, og ligeså søgende den tidligere nyhedsvært på TV-Avisen har været i sit arbejdsliv, ligeså søgende har han været i sit sjæleliv.
Blandt de mange og forskelligartede job, som Claus Jacobsen har bestridt gennem tilværelsen, har også været ét som rekrutteringschef i Mellemfolkeligt Samvirke. Og et ophold i Indien gjorde ham til buddhist. En tro, der hjælper ham med at hvile trygt i sin alderdom og den slutning, der kommer en dag, men som han ikke tror, bliver nogen slutning.
– Jeg har det fint med at blive 80. For mig er der ikke nogen modsætning mellem ungdom og alderdom. Folk griner, når jeg siger, at jeg er i senpuberteten, ler Claus Jacobsen.
– Jeg er overbevist om, at der er noget bagefter. Det er også derfor, jeg ikke skal have nogen gravplads. Min aske skal spredes i havet ud for Skagen. Jeg tror på, at livet fortsætter i en eller anden form. Det er jeg overbevist om. Fuldstændig. Vi fødes, og vi dør, men vi lever videre.
Læs stort interview med Claus Jacobsen i BILLED-BLADET, som kom på gaden torsdag den 8. oktober.