Lørdag, 22. maj 2021 — af Niels Burgos

Dansk Grand Prix-prinsesse opgav karrieren for sin søn

Birthe Wilke blev lykønsket af Preben Uglebjerg efter sejren i 1959.
Birthe Wilke blev lykønsket af Preben Uglebjerg efter sejren i 1959.
Foto: Niels S. Andersen og Ritzau Scanpix
Da DR havde afholdt Melodi Grand Prix tre gange, havde Birthe Wilke vundet de to.

I marts rundede Birthe Wilke 85 år. Hun har for længst trukket sig tilbage fra rampelyset - men for mange lever hendes sange i bedste velgående. Da DR afholdt det allerførste "Melodiens grand prix", som programmet hed dengang, den 17. februar 1957 kl. 20.20, vandt Birthe Wilke og Gustav Winckler med den udødelige grandprix-sang "Skibet skal sejle i nat". Det var til at forudsige, at det netop var hende og Gustav, som skulle vinde - de to sang nemlig alle sangene i konkurrencen. Sejren betød, at duoen gik videre til den internationale finale i Frankfurt. Efter sangen kyssede de to, i hvad der senere er blevet beskrevet som "32 lange og saftige sekunder". Kameramanden, der skulle afbryde kysset, blev opslugt af de to sangere og glemte simpelthen at række en hånd i vejret for at signalere, at de måtte stoppe. Selv om skandalen lurede, endte Birthe Wilke og Gustav Winckler på en flot tredjeplads.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Passede sin søn

Allerede i 1959 vandt Birthe Wilke igen det danske grand prix med sangen "Uh, jeg ville ønske jeg var dig" - som gav hende en femteplads ved den internationale finale.

Men i midten af 1960'erne trak den succesrige Wilke sig tilbage, da hendes søn blev født med misdannede arme. Det skyldtes det omdiskuterede stof thalidomid, der var i nogle piller, som Wilke havde taget mod flyskræk. Hun trak sig derfor fra sangverdenen for at passe sin søn. Birthe Wilke arbejdede senere som stenograf i Handelsbanken og som læge- og advokatsekretær.

Oppe i alderen har hun været en anerkendt foredragsholder, hvor hun har fortalt om sit liv og virke. Hun har de seneste mange år boet i Sønderjylland.

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden