5. okt. 2016
Af Lene Skaarup

Den store bagedyst: Gunnar rørt til tårer

Gunnar Reinhardt
Gunnar Reinhardt
Foto: Carsten Mol/DR
I aftenens udgave af "Den store bagedyst" på DR var det togfører Gunnar Reinhardt fra København, der måtte aflevere forklædet til dommerne. Og det var til stor ærgelse for amatørbageren.

- Jeg gik total kold, for jeg ikke havde set den komme. Jeg var virkelig overrasket, og følelserne var ikke spil for galleriet. Derfor skrev jeg også en mail til DR efterfølgende, fordi jeg ikke mener, det kunne passe, jeg skulle hjem, afslører Gunnar Reinhardt til BILLED-BLADET.

AFSTEMNING: Sagde vi farvel til den rigtige deltager i Den store bagedyst program 4?

Ifølge dommerne var det Gunnars fortolkning af en polterabend kage, der for dem mest gav anledning til at tænke på en barnedåb, der var en del af årsagen til, de valgte at sende Gunnar hjem.

AFSTEMNING: Hvem er din favorit i Den store bagedyst?

- For mig er polterabend et farvel til singlelivet, og derfor forbandt jeg kærlighed, jordbær og champagne med en polterabend. Jeg havde slet ikke overvejet, at kagen var malplaceret. Det kom bag på mig, men der er jo selvfølgelig en, der skal sendes hjem, siger Gunnar.

Gunnar ser fremad

- Efter programmet fik jeg snakket med den psykolog, der er tilknyttet programmet, og det har givet mig noget ro. Jeg mener også, at jeg har lært af mine fejl efterfølgende. Nu laver jeg for eksempel min egen fondant, og jeg vil også fortsætte med at bage.

LÆS MERE: Den store bagedyst: Jesper kæmper for at blive far

Selvom Gunnar Reinhardt var skuffet og ked af ikke at gå videre, har det været en meget stor oplevelse for ham at være med. Han fortæller til BILLED-BLADET, at det var været både sjovt, spændende og dejligt at møde nogle nye mennesker. Og især Jette, der også deltager i programmet, snakker han fortsat meget med.

Læs mere om: