25. dec. 2019
Af Niels Burgos

Derfor blev Lars Mikkelsen langskægget

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/larstop.jpg
Foto: MEGA
Og hans kone, Anette Støvelbæk, irriteret ....

Nogle har måske undret sig over, at skuespilleren Lars Mikkelsen i en lang periode lod sit skæg gro langt - og nu kan han endelig løfte sløret for, at det ikke var et udslag af en modedille. Det gjaldt ganske enkelt en stor rolle i en kæmpestor, ny tv-serie på Netflix. "The Witcher" hedder serien, som allerede nu kan ses på streamingtjenesten - og som spås at kunne blive lige stor som "Game of Thrones", der bragte verdensberømmelse til en anden dansker, Nikolai Coster-Waldau.

I "The Witchers" spiller Lars Mikkelsen troldmanden Stregabor - en rolle, han bl.a. fik, fordi han spillede den russiske præsident i en anden stor serie "House og Cards".

Lars Mikkelsen beskriver selv "The Witchers" som sindssygt flot og stor - og fortæller, at han aldrig har været med i noget større.

Min kone syntes, det var irriterende

Men der var lige det med skægget ...

- Jeg lod mit skæg gro i et år. Det er jo sådan noget, man nogle gange bliver nødt til, når man laver det, jeg gør. Det var mest min kone, der syntes, det var lidt irriterende. For det klør jo. Men det var nu heller ikke sjovt om sommeren, så det er dejligt, da jeg fik mit ansigt tilbage, da vi var færdige med at optage, siger Lars Mikkelsen til dr.dk.

https://imgix.billedbladet.dk/larsm.jpg
Lars Mikkelsen, Anette Støvelbæk
Foto: Dan Mariegaard

Læs mere om: