Direktør for Lægemiddelstyrelsen er klar: Jeg ruller bare ærmet op
Som direktør er Thomas Senderovitz blevet ansigtet udadtil for Lægemiddelstyrelsen, der har haft ansvaret for at godkende vacciner til brug i Danmark, ligesom de også har varetaget ansvaret for at udrulle dem.
Den seneste tid har han været i vælten ovenpå udviklingen af en række vacciner, der er blevet godkendt til brug i EU og dermed også Danmark.
Torsdag fortalte han i "Lægens bord" om, hvornår man kan forvente at få sine stik.
Besøgte Peter Qvortrup Geisling
Seerne havde forventningsfuldt sendt spørgsmål ind til programmet om coronavirus-vaccinen, som vært på "Lægens bord" Peter Qvotrup Geisling skulle spørge Thomas Senderovitz om.
Her gav direktøren for Lægemiddelstyrelsen udtryk for, at han er klar til at få en godkendt vaccine, uanset hvad navnet er.
- Jeg tænker ikke så meget over det. Jeg ruller bare ærmet op og siger: 'Giv mig det første skud', og efter nogle uger: 'Giv mig det andet skud', sagde han i programmet, der blev sendt på DR1 torsdag aften.
I privaten
Thomas Senderovitz er uddannet læge på Køenhavns Universitet.
Før sin ansættelse ved Lægemiddelstyrelsen har han blandt andet arbejdet Klinisk Farmakologisk Enhed på Bispebjerg Hospital.
Privat er den 54-årige gift med Mette, og de har sammen to børn på 14 og 24 år.