24. mar. 2023
Af Majken Munk

DR afslører godt nyt: Her vender Frank & Kastaniegaarden tilbage på skærmen

Frank Erichsen
Frank Erichsen
Foto: Peter Wath/ DR
Der er godt nyt til fans af Frank Erichsen. For snart er der nye programmer med den dygtige altmuligmand.

Der er meget godt tv at se frem til den kommende tid.

I løbet af foråret dukker en masse nye programmer op, samtidig med at der også er gensyn med gode gamle klassikere.

Én af de klassikere, der snart vender tilbage på tv, er ”Frank & Kastaniegaarden”.

Det afslører DR.

For den gode ”bonderøv” Frank Erichsen er igen klar til at lade seerne dykke ned i han og familien lidt usædvanlige livsstil.

Som altid har han fokus på et liv med bæredygtighed og selvforsyning.

Så er Frank Erichsen naturligvis heller ikke bleg for en god idé, der måske kan inspirere seeren derhjemme.

Det var tilbage i september 2022, at DR senest kunne sende nye programmer af ”Frank & Kastaniegaarden”.

Der er sæsonpremiere med afsnittet, der har undertitlen ”Skurvogn og søde kartofler”.

De nye afsnit af ”Frank & Kastaniegaarden” kan ses på DR fra den 12. april.

Læs mere om: