21. dec. 2020
Af af Majken Munk og Liz Rørsig

DR-vært stopper: Det skal han nu

Christian Cherry
Christian Cherry
Foto: Lars H. Laursen
Vejrværten Christian Cherry stopper på DR og kaster sig ud i et nyt job.

I december må seerne vinke farvel til Christian Cherry som vejrvært på DR.

Han har nemlig valgt at stoppe.

Normalt er Christian Cherry én af de vejrværter, som DR-nyhedværter som Kåre Quist, Johannes Langkilde og lignende stiller om til, men i det nye år er den 48-årige vært ikke en del af DR.

Han har fundet et andet job hos LIFE-fonden.

- Jeg skifter vejrbilen og studiet i Aarhus ud med LIFEs mobile lab og et spritnyt campus i Lyngby. Det er et landsdækkende projekt, der tilbydes gratis til de danske skoler for at styrke børn og unges interesse for naturvidenskab, fortæller Christian Cherry i BILLED-BLADET.

I fem år har han været vejrvært på DR1.

Christian Cherry kan dermed kalde sig for formidlingskonsulent og underviser hos LIFE, der er en underorganisation hos Novo Nordisk Fonden.

Læs mere om: