Efter Alene i vildmarken: Nu har deltagerne mødt hinanden

Alle deltagerne fra "Alene i vildmarken"

Foto: DR

Få dage efter finalen blev sendt, mødtes deltagerne fra "Alene i vildmarken" og deres ægtefæller, og her kunne de endelig tale frit om deres oplevelser i den norske ødemark.

Søndag, 24. marts 2019 - af Laura Dalgård Hansen

Siden optagelserne begyndte i september, har de otte deltagere fra ”Alene i vildmarken” ikke måttet afsløre, hvordan det var gået dem i programmerne.

De har derfor heller ikke vidst, hvilke af de andre deltagere der tog hjem hvornår, og heller ikke hvem vinderen var.

Der var derfor også rigeligt at tale om, da deltagerne i sidste weekend mødte deres konkurrencer og deres familier samt med deltagere fra de to forrige sæsoner.

Specielt af være sammen

- Vi var en masse vildmarksfolk samlet sammen med vores ægtefæller. Det var lidt specielt for dem også at være sammen. Når de har talt med nogle, kan folk ikke rigtig forstå, hvordan det er, men her var ægtefællerne ligestillede, fortæller Falkemanden Flemming, der blev vinder af den tredje sæson af DR’s ”Alene i vildmarken”.

- Det var mest bare hygge, men selvfølgelig snakkede vi om vores egne oplevelser, som måske ikke altid er det, der fremgår af TV, fortæller Flemming.

Han og de resterende deltagere har filmet sig selv med tre kameraer i mange timer hver dag, og det er derfor langt fra det hele, der har fundet vej til TV-skærmene.

Læs mere om dette års finalister Mette og Flemming og se før- og efterbillederne af deres vilde vægttab i BILLED-BLADET nr. 12, der er på gaden nu.