Fællessang vender tilbage – på en helt ny måde

Katrine Muff og Johannes Langkilde er værter ved arrangementet ”Fællessang – endelig sammen”.

Katrine Muff og Johannes Langkilde er værter ved arrangementet ”Fællessang – endelig sammen”.

Foto: DR
Snart skal vi endnu en gang synge sammen på DR1 – denne gang på en helt ny måde!

Nu kan seerne godt begynde at varme stemmebåndene op, for nu inviterer DR endnu en gang til fællessang.

Denne gang bliver det under titlen ”Fællessang – endelig sammen” – for nu er det jo igen blevet muligt at opleve kulturbegivenheder i selskab med andre.

Derfor afholder DR den 4. september kl. 20 et stort arrangement i Frederiksberg Have, der er en hyldest til fællesskabet, og hvor alle er velkomne til at møde op og synge med.

Her vil ”Fællessang”-værterne Johannes Langkilde og Katrine Muff føre de mange publikummer gennem en aften med sang og optrædener fra en lang række danske kunstnere og musikere fra Danmarks Underholdningsorkester.

Programmet for aftenen byder blandt andet på følgende artister og sange:

  • Chief 1 og DR Juniorkoret: "Alt er godt"
  • Halberg & Friends: Magi i luften"
  • Jacob Dinesen: "With a little help from my friends"
  • Patrick Dorgan: "Jeg ved det godt"
  • DR Koncertkoret: "Septembers himmel er så blå"
  • Rasmus Walter + Astrid Refbjerg Schick: "Efterår"
  • DR Juniorkoret: "Hvad nu hvis"

 

”Fællessang – endelig sammen” bliver afholdt i Frederiksberg Have på plænen ved Frederiksberg Slot.
Foto: DR

”Fællessang – endelig sammen” bliver afholdt i Frederiksberg Have på plænen ved Frederiksberg Slot.

Arrangementet er gratis, men hvis man vil være sikker på at få en god plads foran scenen, kan billetter bestilles HER.

Spar 281 kr. på 13. nr. af BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

”Fællessang – endelig sammen” bliver selvfølgelig også sendt direkte på DR1 den 4. september kl. 20, så man også har mulighed for at synge med hjemme fra sofaen.

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden