Johannes Langkilde har fået et nyt navn

Johannes Langkilde.

Johannes Langkilde.

Foto: Birger Storm
Johannes Langkilde har på rejsen efter sin nye familie på Samoa fået et nyt navn.

TV Avisens vært Johannes Langkilde har på sin opdagelsesrejse til Samoa fundet sin nye, store familie på den anden side af jorden. Her har han også fundet ud af, at han har en fætter, der er høvding i Samoa.

Rørende rejse

Den fantastiske rejse med rørende oplevelser har han beskrevet i den nye bog, ”Min fætter er høvding i Samoa”. Johannes Langkilde har i mødet med familien på Samoa fået et nyt navn, Tusitalaoaiga.

 

Om det nye navn fortæller Johannes Langkilde følgende til BILLED-BLADET: 

- Forfatteren Robert Louis Stevenson boede i Samoa, da han skrev ”Skatteøen”, og de lokale gav ham navnet Tusitala. Det betyder forfatter eller ”Ham der skriver”, siger DR1-værten. 

Særlig gave

- Mit navn er inspireret af ham, for mit navn er Tusitalaoaiga. Fordi aiga betyder slægt eller familie, hedder jeg altså ”Ham der skriver om familien”, fortæller Johannes Langkilde. 

- Min familie i Samoa var så glade for, at jeg skrev bogen, at de ville sige tak med det nye navn, lyder det fra TV Avisens vært.

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden