6. feb. 2021
Af Marie Krakau

Flora Ofelia Hofmann Lindahl vinder Robert for årets bedste hovedrolle

Flora Ofelia Hofmann Lindahl.
Flora Ofelia Hofmann Lindahl.
Foto: Kaspar Wenstrup
Stjernen fra "Ulven kommer" vinder Robert for årets bedste hovedrolle i en tv-serie.

Flora Ofelia Hofmann Lindahl slog benene væk under alle, da hun brillerede som Holly i DR-serien "Ulven kommer". Nu har hun vundet en Robert for sin stærke præstation.

Det blot 15 år gamle stjernefrø var oppe mod en flot felt af skuespillere der talte Asta Kamma August, Laura Christensen Karen-Lise Mynter og Lene Maria Christensen.

Flora endte med at overhale alle de erfarne skuespillere, og det unge talent ser ud til at kunne øjne en lys fremtid i tv- og film-branchen. Senere på året kan hun opleves i Tea Lindeburgs filmdebut "Høst", hvor hun bl.a. spiller sammen med Thure Lindhardt, Lisbet Dahl og Kirsten Olesen.

Tog begge hovedrolle-priser

Det var ikke blot prisen for bedste kvindelige hovedrolle, som "Ulven kommer" løb med. Også i kategorien bedste mandlige hovedrolle sejrede tv-serien, hvor Bjarne Henriksen vandt for sin præstation som sagsbehandler Lars Madsen.

Bjarne Henriksen ønskede Flora stort tillykke i sin takketale, der blev holdt virtuelt over Microsoft Teams.

- Stort tillyke til Flora, der var fantastisk. Jeg håber virkelig, at vi kommer til at arbejde sammen igen, sagde Bjarne Henriksen.

Nomineret til flere priser

Robert Prisen er ikke færdig med at uddele priser, og "Ulven kommer" har mulighed for at tage endnu flere med hjem.

Peter Plaugborg og Christine Albeck Børge er nomineret til henholdsvis bedste mandlige og kvindelige birolle, mens tv-serien også kan vinde den helt store pris som årets bedste tv-serie.

Læs mere om: