30. jan. 2023
Af Majken Munk

Frederik Cilius er klar til endnu en tur, men han og vennerne har ét stort problem

Frederik Cilius
Frederik Cilius
Foto: Mikael Rieck
Snart vender det humoristiske program ”Operarejsen” med blandt andet Frederik Cilius tilbage på DR.

Satiriker og serieskaber Frederik Cilius er igen klar til at invitere makkeren Rasmus Bruun med på endnu en rejse.

Da de første gang trillede afsted, var det for at inspirere deres gode ven Allan Gravgaard Madsen, der skulle skrive sin første opera.

Nu er trioen igen klar til at tage på rejse i DR-programmet ”Operarejsen”.

Selv om Allan Gravgaard Madsen ikke ligefrem elsker at rejse, må han indrømme, at han har brug for det.

Han lider nemlig af en skriveblokade, og skal derfor rejse for at få inspiration.

De er bare lidt i problemer, for hvordan får de råd til sådan en rejse?

Allan Gravgaard Madsen, Frederik Cilius og Rasmus Bruun
Allan Gravgaard Madsen, Frederik Cilius og Rasmus Bruun i den nye omgang af "Operarejsen".
Foto: A&M Productions/ DR

Heldigvis har Frederik Cilius og Rasmus Bruun en klar plan for, hvordan det skal lykkes.

Helt præcist hvad der skal ske, kan seerne følge, når ”Operarejsen” får premiere den 19. februar.

Alle afsnit kan ses fra klokken 06.00 på DR TV.

Læs mere om: