25. feb. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Genkender du ham? Ung skuespiller er med i Den store juniorbagedyst

Deltagerne fra tredje sæson af "Den store juniorbagedyst". 
Deltagerne fra tredje sæson af "Den store juniorbagedyst".
Foto: DR
Bertram Lyng Engelsted Jarkilde er blandt deltagerne i den nye sæson af "Den store juniorbagedyst", og der er måske nogle seere, der genkender ham. Han er nemlig også skuespiller.

De kommende seks uger skal fans af ”Den store juniorbagedyst” lære otte helt nye navne og ansigter at kende, for lørdag aften er der nemlig premiere på en ny sæson af DR-programmet.

Her tager otte modige og bageglade børn kampen op mod mørdeje, marcipan og chokoladetempering, og der er én af deltagerne, som nogle måske genkender.

Selv om Bertram Lyng Engelsted Jarkilde kun er 14 år gammel, er han nemlig allerede et kendt ansigt. Han elsker at spille skuespil, og i 2021 spillede han hovedrollen som Charlie i musicalopsætningen af ”Charlie og Chokoladefabrikken” på Aarhus Teater.

Netop den rolle har også betydning i første afsnit af ”Den store juniorbagedyst”, for da deltagerne skal lave selvportrætter, bager han en kage, hvor han er iført den orange hue, han også havde på i musicalen.

Foruden ”Charlie og Chokoladefabrikken” har Bertram blandt mange andre ting også medvirket i ”Cabaret” og filmen ”Klienten” fra 2022.

"Den store juniorbagedyst" kan ses lørdag fra klokken 20 på DR1 eller når som helst på DRTV.

Bertram Lyng Engelsted Jarkilde
Bertram Lyng Engelsted Jarkilde
Foto: DR

Læs mere om: