Gift ved første blik-deltager: Se hans store forvandling

Jakob Bay i 2014 inden sin operation.
Hele Danmark kom på fornavn med Jakob Bay, da han i 2014 deltog i sæson 2 af “Gift ved første blik”.
Her blev han gift med Katrine, men selv om de to valgte at forblive gift i slutningen af programmet, gik de efterfølgende fra hinanden.
Da Jakob Bay deltog i “Gift ved første blik”, vil nogle måske kunne huske hans karakteristiske smil med de skæve fortænder – men for nyligt har han gennemgået en større forvandling.

Jakob og Katrine blev gift i sæson 2 af ”Gift ved første blik”.
Jakob Bay har nemlig fået foretaget en kæbeoperation og fået rettet sine fortænder.
- Det var faktisk ikke pga. det kosmetiske. Jeg havde affundet mig med, at skæve tænder var "en del af charmen" ved mig, fortæller Jakob Bay til BILLED-BLADET.
Problemet var derimod, at han bed skævt og risikerede at få slidgigt, hvis ikke hans kæbe blev fixet – og for at kæben kunne opereres, måtte Jakob Bays tænder rettes først.
Og han er meget glad for resultatet:
- Det er dejligt befriende at være færdig med hele den proces. Jeg har nærmest smilt 24/7, siden bøjlen røg af i juli måned, siger Jakob Bay.
Driver velgørenhedsprojekt
Siden sin deltagelse i “Gift ved første blik” har Jakob Bay haft gang i en masse spændende projekter. Bl.a. driver han velgørenhedsprojektet "FundRacers", hvor han har samlet over en million kroner ind til Børnecancerfonden.
- Mit seneste tiltag for at sikre eksponering af projektet er, at jeg har kastet mig ud i nogle vilde eventyr i form af "Seven Summits", dvs. det højeste bjerg på alle 7 kontinenter, fortæller han.
Jakob Bay fortæller, at han selv betaler for turene, men at han så har nogle forskellige aktiviteter i gang for at indsamle penge til det gode formål – f.eks. ved at folk kan donere for hver meter, han kommer op ad de høje bjerge.
- Det er superfedt – og nogle fantastiske eventyr, jeg går i møde, siger Jakob Bay.
Hvordan det går med kærligheden i dag, holder den tidligere ”Gift ved første blik”-deltager dog for sig selv.
- Nu har jeg delt mit kærlighedsliv med hele Danmarks befolkning én gang og har siden da holdt det privat, smiler han.
Spar 281 kr. på 13. nr. af BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan
Du kan læse mere om Jakob Bays velgørenhedsprojekt "FundRacers" lige HER.