21. nov. 2021
Af Liz Rørsig

Gift ved første blik-ekspert: Får nyt job

Michael Brautsch
Michael Brautsch.
Foto: Gregers Overvad
Sognepræsten Michael Brautsch, som mange kender som eksperten i de tidligere sæsoner af DR1’s ”Gift ved første blik”, er glad for sin helt nye opgave.

Michael Brautsch er præst på Frederiksberg og kendt som ekspert i fem sæsoner af DR1-programmet ”Gift ved første blik”.

Nu har Michael Brautsch, der er 58 år, fået en anden opgave foruden sit virke som præst. Han er nemlig valgt ind for Konservative på Frederiksberg med 491 stemmer.

Tidligere har han arbejdet som formand for Frederiksberg Udsatteråd, som rådgiver politikerne om områder som hjemløshed og misbrug.

- Arbejdet lå i en god tråd med mit præstearbejde, og for et års tid siden blev jeg spurgt, om jeg ikke selv ville stille op til kommunalbestyrelsen for de Konservative, fortæller Michael Brautsch til BILLED-BLADET.

Glad og ydmyg

- Nu er jeg kommet ind, og jeg er meget glad for og ydmyg over for det flotte antal stemmer, fortæller en glad Michael Brautsch.

Den nybagte politiker er gift med Annette, med hvem han har tre børn: David på ni år og tvillingerne Clara og Andreas på fem år.

- Familien sagde tillykke og tilføjede: ”Husk nu ikke at glemme os, og nu må du ikke være for meget væk”. Og det har jeg lovet dem ikke at være, fortæller Michael Brautsch.

Læs mere om: