Læs også
Jonna efter Gift ved første blik: Sådan går det med kærligheden i dag
DR1-programmet “Gift ved første blik” er altid en stor succes blandt seerne, og nu kan man glæde sig til at se en ny sæson senere på året.
Det afslørede etnolog og livsstilsekspert Julia Lahme, da hun var til gallapremieren på ”Downton Abbey 2”.
- Vi er i fuld gang med optagelserne til næste sæson af “Gift ved første blik”, afslørede Julia Lahme til BILLED-BLADET og tilføjede med et smil:
- Jeg må desværre ikke sige mere, men det er kæmpestort, og det bliver stjernegodt i år. Der er nogle virkelig gode deltagere.
Julia Lahme var en af eksperterne i den seneste sæson af ”Gift ved første blik”, der blev sendt i 2021.
Hun regner med, at næste sæson får premiere omkring august 2022.