10. dec. 2022
Af Ulrik Ulriksen

I aften sker det! Trykket Kasper Hjulmand klar til længe ventet interview

Kasper Hjulmand
Kasper Hjulmand
Foto: Ritzau/Scanpix
Der er lagt op til en spændende aften, hvis man gerne vil vide lidt mere om, hvad der foregår bag facaden hos fodboldlandsholdets hårdt prøvede træner Kasper Hjulmand.

VM-slutrunden i Qatar blev en hård omgang for Kasper Hjulmands herrelandshold, der ikke gik videre fra det indledende gruppespil.

Mange har undret sig over, hvordan det kunne gå så galt for det ellers normalt så stærke fodboldmandskab i rødt og hvidt.

I aften stiller Kasper Hjulmand sig på DR1 til rådighed, og han vil blandt andet svare på sikkert flere kritiske spørgsmål fra de mange fodboldglade seere.

Hjulmand i studiet hos Høgh

På Instagram skriver DR Sporten, at Hjulmand vil være på plads i VM-studiet hos Josefine Høgh, når der sendes optakt til kvartfinalen Frankrig-England fra klokken 18.55.

Kasper Hjulmand vil svare på spørgsmål fra seerne, der måske kan forstå problemerne i Qatar bedre efter Hjulmand-interviewet.

En trykket Kasper Hjulmand har været tavs siden pressemødet, som DBU afholdt i Qatar dagen efter Danmarks 1-0-nederlag til Australien.

Læs mere om: