9. jun. 2017
Af John Lautrup

Jimmy Stahr er død

Jimmy Stahr
Jimmy Stahr
Jimmy Stahr var i mange år en kendt og elsket stemme i radioen, inden han blev folketingspolitiker.

Jimmy Stahr er død, 82 år gammel. Det fremgår af en dødsannonce i i Politiken fredag.

Med sin bløde, rare stemme var han i årevis børnenes fortrolige ven i radioen, hvor han i løbet af 22 år nåede at besvare 6.000 spørgsmål i brevkassen "Spørg Olivia".

Jimmy Stahr var elsket i Giro 413

Han var uddannet lærer, men kom tidligt til Danmarks Radio, hvor han var en af pionererne i B & U-afdelingen. Senere blev han også en elsket vært for de ældre generationer i ønskeprogrammet "Giro 413", som han skrev en bog om med titlen "I anledning af...".

Jimmy Stahr var opvokset i et håndværkerhjem på Nørrebro, og barndommen på den københavnske stenbro har givetvis været bestemmende for hans politiske ståsted. Han var socialdemokrat og medlem af Folketinget fra 1977 til 1994.

Han gik på pension fra Danmarks Radio i 2003, men fortsatte med at være aktiv som foredragsholder. Han efterlader sig sin kone, fire børn og fem børnebørn.

LÆS MERE: Giro 413 giver penge til udsatte børn og unge

Læs mere om: