Johannes Langkilde: Det ændrede mit liv
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Johannes Langkilde, hustruen Sisse og parrets to børn har været på en eventyrlig rejse til Samoa og Amerikansk Samoa. Her mødte de for første gang DR1-værtens kæmpe familie, som han har på den anden side af jorden.
- Jeg har rejst meget – både med familien og rent professionelt - men aldrig prøvet at komme hjem med en ny familie i bagagen, fortæller Johannes Langkilde til BILLED-BLADET.
Via sin far har tv-værten hørt historier om familien på de polynesiske øer, og at han havde en fætter, som var høvding dér – ja, faktisk flere, der var det. Og nu stod han ansigt til ansigt med dem.
Særlig rejse
Rejsen har ændret Johannes Langkildes liv.
- Jeg føler, at hele verden har åbnet sig på helt ny måde. Jeg har en fantastisk familie, men nu har jeg oveni fået en endnu større og langt mere eksotisk, end jeg nogensinde har forestillet mig, siger Johannes Langkilde med et smil.
Udgivet bog om eventyret
De mange oplevelser på Samoa er der kommet en bog ud af, ”Min fætter er høvding i Samoa”, hvor Johannes Langkilde skriver om eventyret på Samoa.
Se videoen øverst og læs det store interview med Johannes Langkilde og familien i BILLED-BLADET nr. 21, der er på gaden nu.