18. mar. 2017
Af Majken Munk

Johannes Nymark i nyt TV-program: Pinligt men sjovt

Johannes Nymark
Johannes Nymark
Foto: Sine Fiig/ DR
Johannes Nymark var godt underholdt over skuespilleren Cyron Melville, der skal spille ham i lørdagens underholdningsprogram ”Flashback” på DR.

DR sørger med deres nye underholdningsshow for, at lørdag aften er fuld af pinligheder. Og denne gang er det blandt andet Johannes Nymark, der deler ud af sine pinagtigheder.

I DR's underholdningshow ”Flashback” får seerne lov at opleve de kendtes pinlige hændelser ved hjælp af en rekonstruktion. I Johannes Nymarks tilfælde er det kollegaen Cyron Melville, der skal forestille at være Johannes Nymark selv, og det var en særlig oplevelse for Johannes Nymark.

- Jeg er gode venner og arbejder sammen med Cyron, og det var det sjoveste at se ham spille mig, fordi vi kender hinanden så godt, fortæller Johannes Nymark til BILLED-BLADET.

En karikatur af Johannes Nymark

Skuespilleren var klar over, at da han sagde ja til programmet, ville det være for at underholde seerne. Og Johannes Nymark er godt klar over, at kollegaen Cyron Melville karikerede ham.

- Jeg synes, at han var overdrevet. Men det var sjovt, og som jeg også sagde i programmet, så håber jeg ikke, at jeg er sådan i virkeligheden, griner Johannes Nymark.

LÆS MERE: Birgitte Hjort Sørensen styrer nye lørdagsløjer på DR

Cyron Melville var da også lidt nervøs over, at hans gode ven Johannes Nymark skulle se ham i aktion, men heldigvis blev det taget godt imod af Johannes Nymark.

”Flashback” var grænseoverskridende

For Johannes Nymark bliver der blandt andet rippet op i en særligt tåkrummende fejring af en 50-års fødselsdag, men heldigvis var det en overvejende god oplevelse at medvirke i programmet for Johannes Nymark.

- Jeg synes, det var rigtig sjovt. Det var grænseoverskridende, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg gik ind til. Men det var skidesjovt, man ryger helt ud af den i studiet. Jeg fik i hvert fald grinet enormt meget, fortæller Johannes Nymark.

Ud over at seerne får lov at kende til skuespilleren Johannes Nymarks pinlige oplevelser, så lærer de også nye ting at kende ved TV-værten Timm Vladimir og integrationsminister Inger Støjberg, der er de to andre deltagere i programmet.

LÆS MERE: Maggie My hører far Johannes Nymarks stemme på yndlingstegnefilm

Læs mere om: