Julehygge i Kender du typen

Flemming Møldrup, Anne Glad, Mads Steffensen.

Foto: Kurt Rasmussen/DR

Tirsdag aften vises en julespecial af "Kender du typen?" - og ugen efter går det løs med 10 helt nye programmer.

Tirsdag, 27. december 2016 - af Lisbeth Grube

Livsstilseksperten Anne Glad bliver flankeret af hele to julemænd i tirsdagens udgave af "Kender du typen?" på DR1. Hendes kollega Flemming Møldrup og værten Mads Steffensen skruer nemlig op for julestemningen i røde rensdyr-sweatre, når der blændes op for en særlig julespecial. Og Anne Glad nyder d'herrers selskab på TV.

Få BILLED-BLADET leveret - lige til døren!
Klik her og se vores fine tilbud

- Det er stadig virkelig hyggeligt at optage programmerne med Flemming og Mads. Der er i det hele taget altid god stemning på settet. Hele holdet omfatter jo altså en 15-20 mennesker, og de fleste er garvede teknikere, som har været med i årevis, siger Anne Glad til BILLED-BLADET.

Hvem ønsker sig verdensfred og gummistøvler?

I tirsdagens julespecial skal hun og Flemming gætte, hvilken kendt dansker, der ønsker sig verdensfred og gummistøvler i julegave.

Og fra mandag den 2. januar sender DR1 10 nye programmer af "Kender du typen?" 

- Vi optager det sidste i januar. Derefter går vi i gang med optagelser til en efterårssæson i løbet af marts, fortæller Anne Glad.

BILLED-BLADETs chefredaktør i "Kender du typen?"